2023 Menu

5 To Veje 2
Uge 5, 2023
af Rick Joyner

Jesus gav håb til syndere, fordi han var kommet for at frelse dem. Han kommer ikke tilbage for at ødelægge verden. Han gik ikke til korset for at fordømme verden, men for at frelse den. Han værdsatte denne verden, inklusive de syndere, der havde vendt sig fra ham, så meget, at han gik til korset for at frelse dem. Denne store kærlighed, som udgik fra ham, tiltrak syndere til ham. Når den sande Jesus bliver løftet op, vil han drage alle mennesker til sig.

Jesus er den mest hellige mand, der nogensinde har levet. Sand hellighed tiltrækker dem, der er i mørke, fordi den kalder på vores inderste som den måde, vi blev skabt på, og den måde, vi alle ved i vores hjerter, vi bør leve på. Sand hellighed er ikke selvcentreret; det er Kristus-centreret og selvopofrende, som han er.

Selvretfærdighed frastøder mennesker. Selvretfærdighed er resultatet af selvsøgning frem for at søge Gud. Den er bygget på stolthed frem for ydmyghed, som søger Guds nåde. Det er derfor, Jesus syntes at have ubegrænset barmhjertighed for syndere, men ingen for de selvretfærdige.

Der er en grøft på hver side af livets vej. På den ene side er lovløshed; på den anden side er lovtrældom. Vi vil gerne blive på stien og ikke falde i nogen af grøfterne. Men hvis vi skal læne os til den ene side, så lad os læne os væk fra lovtrældom da det er en yderst dødbringende fælde og den sværeste at undslippe. Lovtrældom vil føre os væk fra livets vej – korsets liv – for at modsætte sig Guds værk i stedet for at tjene ham, ligesom de som holder sig strengt til lovens bogstav og selvretfærdige, der modsatte sig Jesus.

Apostelen Paulus skrev til sin åndelige søn, Timoteus, og sagde: "Sandelig, alle, der ønsker at leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, vil blive forfulgt" (2. Timoteus 3:12). Jesu sande gudsfrygt fik ham til at blive forfulgt af de selvretfærdige farisæers falske gudsfrygt. Det samme gælder for dem, der virkelig følger Jesus i dag. De, der virkelig går i Kristi fodspor, forfølges af vor tids åndelige farisæere langt mere end af dem, der er lænket af synd.

Når de kristne farisæere i vor tid giver os deres godkendelse, burde vi være mere bekymrede end glade. Når de moderne kristne farisæere finder os acceptable, er det ikke et godt tegn på, at vi er acceptable for Gud. I stedet kan vi være faldet for det største bedrag af selvretfærdighed, som er for enden af det selvsøgende spor. Livets vej er en af at fornægte os selv, tage vores kors op og gøre alle ting for hans skyld, ikke vores. Det er en alvorlig udfordring for dem, der befinder sig i denne fælde af selvretfærdighed.

Alligevel har vi denne befaling om at "stræbe efter fred med alle mennesker og den helliggørelse, uden hvilken ingen vil se Herren" (Hebræerne 12:14). Igen, at stræbe efter fred er ikke altid at opnå det. Det er ikke altid muligt at opnå fred med nogle, ligesom det ikke var for Herren.

Men der er en forbindelse mellem at stræbe efter fred og den helliggørelse, vi alle skal have for at se Herren. Mens vi læser evangelierne, tænker vi måske, at Jesus ikke stræbte efter fred med farisæerne, men det gjorde han. En sådan fred kommer ikke af at gå på kompromis med dem eller deres veje, men af at udfordre dem til at forlade deres onde og selvretfærdige veje. At vække mennesker fra dyb åndelig blindhed kræver normalt de dristigste udfordringer i forhold til den måde, de lever på, endda til det punkt at kalde dem "hyklere". Dette skal dog altid gøres i håbet om at vække dem til den eneste virkelighed, der kan udfri dem.

Gud elsker alle mennesker og ønsker, at de skal blive frelst, inklusive åndelige farisæere. En af de største udfordringer for dem, der følger Kristus, er at elske vores fjender, især dem, der hævder at følge Kristus, men ikke er på vejen til Guds nåde. For at nå dem må vi elske og stræbe efter fred med dem, uden at vi går på kompromis med selvretfærdighedens dødbringende ondskab.

Ugens Ord 6
OP